Sagsbehandlingen

Jeg er ikke som de andre…

Der er dog ganske få fællestræk med andre, som tilbyder hjælp til lejere og udlejere:

Den første snak, overordnede gennemgang og vurdering er naturligvis uden beregning – og jeg lægger IKKE ud for gebyrer til f.eks. Huslejenævn eller Fogedret.

Det var vist det…

Jeg kræver ikke medlemskontingent, indmeldelsesgebyr eller stort a/c salær før jeg begynder at sagsbehandle, men du skal udfylde en fuldmagt, så jeg kan handle på dine vegne.

Du får en grundig og engageret gennemgang af sagens bilag og udkast af dokument til tjek før jeg kontakter din udlejer (eller lejer) første gang eller efterfølgende med væsentlige skrivelser. På den måde undgås misforståelser og sagen får ofte en kortere sagsbehandling.

Jeg tænker ”ud af boksen” og kan oftest forklare udlejer, hvorfor en mindelig løsning er smartest.

Sagsbehandling kan f.eks. være

  • Nedsættelse af husleje
  • Forbrugsregnskaber
  • Flytteregnskaber
  • Inddrivelse af tilgodehavende
  • Ikke-økonomiske tvister om f.eks. rettigheder eller lignende
  • Gennemgang af lejekontrakter
  • Hjælp til oprettelse af beboerrepræsentationer
  • … ???

 

Din husleje (inkl. depositum) kan f.eks. sættes ned med tilbagevirkende kraft indenfor det første år efter indflytning. Herefter kan nedsættelse kun ske fremadrettet, med mindre der er tale om en uberettiget lejeforhøjelse.

Mit arbejde kan som regel ikke dækkes via retshjælp eller fri proces, da de fleste tvister først skal igennem Huslejenævnet – og det er ikke omfattet af hverken retshjælp eller fri proces.

Sagsgenstanden skal desuden være over 50.000 kr. ved retshjælpsdækning eller fri proces – og den indledende sagsbehandling hos en advokat, lejerforening eller andre rådgivere skal derfor betales af egen lomme indtil en evt. hovedforhandling i retten.

Skulle der blive tale om at indbringe sagen i Fogedretten eller Civilretten, så er denne del heller ikke omfattet af retshjælp eller fri proces FØR den egentlige hovedforhandling – men også her hjælper jeg gerne til, så sagen fremmes bedst muligt.